UK page

Kunstnermiljøet befolkes af mange typer, her nævner jeg bare: kunstnerne, de der gerne vil være det og de der lever af hvad andre laver. Fødekæden er lang.

Med den abstrakte performencekunst, herunder videokunsten, kom den store chance til det store blufnummer - man kunne bevæge sig i slowmotion og sige lyde, kunne affilme en flødebolle og klippe den sammen med en giraf… hvad som helst.. i kunstens og selvudtrykkets navn. Her var den store chance til søgende længselsfulde sjæle for at blive ”kunstner”. Jeg har aldrig forstået denne kunstform, men er undertiden blevet grebet af en stemning, nogle farver, noget musik eller hvad det nu kunne være… men oftest har jeg bare følt mig som midt i kejserens nye Klæder. Men én ting må jeg medgi, at jeg står overfor en stor evne til selviscenesættelse.

Sirup er langt hen ad vejen en satire over dette miljø og i særdeleshed over en type som Lasse, for jeg har mødt mange Lasser. Lasse har svært ved at være, han lever kun i kraft af at være noget, men kan ikke selv. Han er en vampyr, han bruger mennesker og er naturligvis en stor snob. Jeg ønskede af beskrive mekanismerne hos en Lasse og hans omgivelser.

Lasse er et usikkert menneske og jeg kender denne usikkerhed fra mig selv, kender ønsket om at blive holdt af, behovet for anerkendelse og ære. Men Lasse har ingen kerne, han er hæmningsløs, har ligesom ingen moralsk stopklods. Det gør ham tragisk-komisk.

DK-side-----

Kunstnermiljøet befolkes af mange typer, her nævner jeg bare: kunstnerne, de der gerne vil være det og de der lever af hvad andre laver. Fødekæden er.