Shah Rukh Khan

Kan du fortælle om dig selv, hvem du er
Min profession, jeg er filmskuespiller, filmkunstner, optrædende kunstner, fordi jeg laver mere end film, jeg laver fjernsyn, jeg laver teater, jeg laver lidt scene, live shows.
Jeg er skuespiller, jeg er danser, jeg ville synge hvis jeg blev bedt om det, lave action hvis jeg skal.. vi er flerkæmpere.. fordi vores film i Indien er hvad vi vil kalde variete film, eller hvad jeg tror Amerikanere eller Europæere vil kalde kabaret… alt er der.. det er som middags teater. Du går ud og du får en række forskellige ting at se I een film.
Vores film er ikke liniære, vores film er ikke

karakterbaserede, de er ikke een linie temaer, de holder sig ikke til een følelse, de har det hele. I Indien har vi noget som betegnes som nau raz, hvilket betyder ni følelser, cirka, jeg mener sådan kan det oversættes, eller ni forskellige stadier, eller ni forskellige måder en person kan reagere på, hvad enten det er vrede, lykke, sorg, godhed, ondskab.. hvad det nu er.
Vores film har alt det, de har romantik, de har kærlighed, de har action, de har dans, de har fights.

Så jeg er.. min profession.. en slags… jeg er som en gøgler, enhver skuespiller i Indien er som en gøgler.. vi er de gode gøglere og det er meningen at vi skal gøre alle der ser vores film glade.
Selvfølgelig er der den anden side af film osse, som er liniær, som er ligeud, som er kold, som er kedelig, som er en liniet, som ikke vil blive forstået af alle som du har skudt her.
Vi forsyner vores befolkning som er så stor, og 70 %, eller 60 % eller 50 % af den er mennesker som er medie analfabeter, som ikke ved.. hvis jeg skal bløde fra her, er der nogle som sidder og kigger på optagelserne, som kan finde på at vende sig rundt og spørge mig: er det rigtigt blod..
Levestandarden er temmelig lav, for dem betyder det at se en film sommetider at må springe et måltid over, de kan være nødt til at forblive tommavede for at gå hen og se en film, så for dem, i den situation, bliver filmen større end sulten, bliver vigtigere end selve livet.

Så når de går i biografen, og jeg gir dem en film som er een raz, eller er om een ting, eller er en liniær film, og de ikke finder noget af det de hører til, så føler de sig ikke bare de bliver snydt eller vrede, de føler de har taget deres mad fra dem.
Så jeg er nødt til at være sikker på, eller Indisk film som laver det største antal film om året i verden, vi er nødt til at være sikre på at vi laver film for alle, og jeg synes at den stolteste del af indisk film er at vi gør det med an masse stolthed. Vi mener, simpelthen fordi vi laver film for den laveste fællesnævner, at vi er de mest intelligente. V kan få det simple menneske til at forstå hvad min film handler om.
Jeg laver ikke film som vil blive forståede kun af nogle få over nogle få glas vin.

Jeg værdsætter fuldstændig film i vesten.. jeg synes de teknologisk er fantastiske. Film jeg ser fra Hollywood, eller fra Europa eller fra enhver anden cinema som er teknologisk bedre end min,
En film jeg tror på er Life is Beautiful, den er som vores film, Life is Beautiful er en hindifilm.. faktisk er Face Off en hindi film, faktisk er Mission Impossible 2 en hindifilm.. selvfølgelig er de teknologisk meget overlegne, så vi kan ikke gøre hvad MI 2 gør, men jeg forstår, jeg forstår filmen og alle her omkring ville forstå den film, fordi du viser mig stil, du viser mig Versage, du viser mig stunts, di viser mig Larger Than Life, som fungerer i Indien.. jeg mener Titanic er en hindifilm, det er en komplet hindifilm.

Kan du fortælle om mainstream drømmen. Løgnen, de lykkelige slutninger. Hollywood gør det osse. I gør det på en mere ærlig måde, synes jeg. De forklæder det som det virkelige liv.
Ethvert samfund, når du laver en film, dette er min tro, jeg kan tage fejl, laver film om det der ikke eksisterer i samfundet.. vi er drømmemagere som du sagde. Vi er drømme købmænd.. vi laver film, vi eksisterer ikke i samfundet. På dette tidspunkt in vesten – pga den slags fremskridt de har – har de en meget god livskvalitet.. så hvis de skulle vise en film i Amerika om god livskvalitet… det er kedeligt. Hvis jeg viser dig et bankrøveri lavet med et kreditkort.. det sker der, det er ikke så interessant.
I Indien er der masse af ting vi ikke har. Vi har ikke en lykkelig familie. Ikke i form af relationer, men i form af økonomi… så vi viser dig en lykkelig familie. Vi kan li at vise dig ting der ikke er til rådighed i Indien, vi kan li at vise dig saftige biler, vi kan li at vise sig Ralph Lauren, vi kan li at vise dig Elle, vi kan li at vise dig Versage.. fordi disse ting er ikke til rådighed. Så der ser du.. som at sidde her, et område som Jaipur, eller et område væk fra Jaipur.. dette er mit publikum, som får mine film til at gå… og du ser deres livskvalitet… for dem, mig der har en stram Ralph Lauren polo, er det de gerne vil være.
I Amerika er det gjort, så det er ikke noget.. så når vi viser vores film prøver vi at vise det uopnåelige.. nu i Amerika og England er rummet det uopnåelige, så du har film om rummet. Det er det eneste uopnåelige der er tilbage. Et eller andet underligt drug kartel, mafia, er noget folk ikke kender endnu, eller kender i detaljer.. så du har film om dem. Du har Pulp Fiction, du har Natural born Killers.. ting som ikke eksisterer mere.Så i Indien, når du siger til mig at vi fortæller en mere åben løgn… det er ikke en løgn, det er en fantasi. Ser du det er et håb, det er en drøm, det er et ønske, det er at sige god morgen til dig, det er at sige god nat til dig eller ha en god dag.
Så du ser min film, du ser den færdig, uanset essensen af min film, i sidste ende vil jeg gerne ønske alle: ha en god dejlig dag.. ha en god dag.

Men selvfølgelig er der folk her som Santosh, der er en person som Shyam Benegal, der er en person som Shekar Kapur .. der er hundredvis af folk, som Mani Ratnam.. jeg tænker at de forstår at de kan lave film for det publikum, (det brede publikum). De laver film for dem. De klarer sig godt på festivaler, de klarer sig godt på Sundance, i Cannes og Berlin, de for osse nogle priser og jeg mener at det bare er et spørgsmål om tid får de får universel anerkendelse osse.

Hvordan kan det være at jeg kan li de film så meget?
De er de mest li-værdige film i verden.

Vi har alt, men stadig kan jeg bedre lide disse film.
Faktisk.. hvis du kan overskride sproggrænsen (filmsproget), se udover den sproglige barriere, mener jeg vores film gir mere til det virkelige liv.. du ved intet er perfekt, vi er uperfekte, hindifilm er uperfekte, og det er det som er så smukt ved det, og det er hvad vi alle er, og jeg mener at hvis du kan forstå det vil du nyde hindifilms.

Jeg nyde dem meget.. og så er der nogle jeg ikke kan ha.
Jeg mener at ud af 5000 eller 4000 film lavet på et år, og mener jeg at de 3800 faktisk er ret dårlige.. så.. det inkluderer Indien og Amerika og Engelsk og det hele, så vi laver vores del af dårlige film, og vi har det helt fint med at lave dem.

Disse kategoriseringer.. art film, kommerciel film er lige meget.. en god film er en god film.
Det er vel ligesom at kategorisere kunst former.. så er nogle ekspressionister og x er dit, y er dat.
Jeg synes et billede er et billede.. du kan li det eller du kan ikke li det. Enhver anden kategorisering tror jeg ikke på. Hvis jeg kan lide en film kan jeg lide den. Jeg kan li nogle meget mærkelige film.. hvad er det.. Amodovar.. fantastiske film, der kan ikke være tvivl om at lide dem .. men de er mærkelige.. for mig er de mærkelige.. for et normalt publikum.. hey, hvad er det. Så der er ikke noget art film.. men vi har nogle filmmagere som ikke kan li at putte sange ind. I Indien, hvis du ikke lægger sange ind, og du laver en film i et kedeligt tempo, så er det en art film, mener jeg

Sådan er det her, ja.
Det er meget underligt, når jeg tar til London farer jeg ind I biograferne og ser disse art films lavet i England.
Jeg tror det er denne fascination af vesten der for mig til at gøre det.. og jeg er sikker på at det er fascinationen af østen, der for en masse mennesker fra vesten til at kunne lide indiske art film osse… men her syner jeg der er ok

I har en masse fantastisk musik i dette land, dette talent for musik, og I bruger det.
Musikkens betydningsfuldhed, udtrykkelse af følelser.
De bedste forklaringer jeg kan komme med er at vi stadig befinder os i musical æraen. Hollywood og den vestlige film kom ud af det. Men vi laver stadig musicals og jeg mener det er det unikke sælge punkt.. eller at den alle smukkeste del af indisk film er musikken. Der er tidspunkter i livet hvor du bare sætter dig og din kæreste har forladt dig og du er meget bedrøvet, og du sidder der alene, men hvor du så har lyst til at bryde ud i en sang.. og vi har alt det.

Sangene kommer ind i sindet, eller viser din kærlighed.
Ja, og du græder og du synger en sang, du sætter musik på anlægget og du begynder at køre derudaf… eller sommetider begynder du at skrive digte.. digtene og sangene.. og hindifilm.. når vi er lykkelige synger vi, når vi er bedrøvede synger vi, når vi vil le synger vi, vil græde synger vi, vi vil danse.. vi synger.. og al fejring i Indien er sang.. vi tilhører en kultur hvor sang udtrykker alle følelser.. du ved, vi har sådan en rig musikalsk arv. Og det er endnu ikke døet ud, det er ikke blevet noget der tilhører kun rock stjernerne..

Gud forbyde at det skulle dø ud.
Ja ja, det dør ikke ud, det er ikke noget fire fyre ejer.. det er ikke noget der tilhører bands’ene… enhver kan synge.. og i hindifilmen, når som helst der er noget der vil ha der skal synges, er vi klar til at synge.
Jeg synes det virkelig er smukt.. selvom vi, teknisk talt, mener sange er en befrielse for publikummet, når filmen blir for spændt.. fordi vi laver film for alle, og vi vil ikke ha denne ene følelse til at begynde at kvæle folk.. gud, det her er så uhyggeligt, det er for uhyggeligt. Så synger vi en sang.

I er så goe her. Du siger det er teknisk perfekt i vesten, jeg synes I er lige så gode. Fordi I er så dygtige.
Nej nej nej, teknisk er vi uperfekte, men jeg synes at med det vi har, og med hvad vi producerer ud af det, er det meget dejligt og godt .. vi er stadig rent udstyrsmæssigt bagefter, ting vi ikke har adgang til. Hvis vi prøver at købe ting, er det for dyrt. Vores speciel effekt afdeling er stadig meget svag. Vi har ikke specialisering i Indien, ikke kun med film. Fordi vi ikke har specialisering.. hvis jeg sagde til dig, ved kameraet, giv mig et gals vand.. vil hun sige: bed dem der om… jeg er sikker på at i Hollywood er der en lille kantine eller et eller andet.. en van, og skuespillerne går derhen og henter deres vand. Her.. hvis jeg spør instruktøren om han vil hente et glas vand til mig, vil han hente det.. så specialisering har ikke tricked.. ikke kun i film, i alle livets sfærer.. vi har ikke specialisering.. alle i huset gør alt.. mor laver mad, mor arbejder osse.. det er ikke sådan et mødre i Indien blir vrede på deres børn hvis de ikke spiser til tiden, de siger ikke: du skal være tilbage klokken 1, ellers ligger maden køleskabet.. mad ligger ikke i køleskabene i vores huse.. hvis du kommer klokken 3, vil vores mødre varme den og give den til dig og fodre dig med sine egne hænder.. så vi tilhører stadig den æra, vi tilhører stadig den kultur.

Hvis jeg bad Steven Spielberg eller James Cameroun om at lave en film i Indien.. de ville ikke være i stand til at lave en film i Indien, de ville ikke kunne.. de kan bruge akela’en, de kan bruge gimmy gip’en, de kan bruge Arri 34511’ren, de ville ikke være i stand til at lave en film i Indien, og hvis de lavede en film i Indien ville den ikke blive købt af distributørerne og få premiere, og hvis den blev købt af distributørerne og fik premiere var der ingen der ville gå hen og se den film.. og hvis folk gjorde ville de brænde biograferne ned… så vidunderlige er vores filmmagere.

Og jeg siger det ikke fordi jeg er inder. Jeg elsker deres arbejde, jeg synes de er fantastiske.. Jeg kender Shekar godt, han arbejder der (Shekar Kapur, indisk filminstruktør, men fra England, hvor han lavede Elisabeth), og han er en fantastisk filmmager, men han kunne ikke lave film i Indien.. han lavede et par film, skønne film, nogle af de bedste film lavet i Indien, tre film: Bandit Queen, Mr. India, Masoom.. og et par andre som han ikke ville lægge navn til, fordi han ikke ville gøre dem færdig.. han kunne ikke gøre dem færdig, han kan ikke li stjernesystemet.

Jeg kommer sent på mine set.. jeg kommer sent, men jeg blir ikke sagsøgt for det, fordi jeg at vant til også at gå sent hjem, og min mor vil fodre mig med sine hænder. Sådan er vi, og det gør ingen forskel. Det er som en familie og vi arbejder på den måde.. der er ingen… hvis min instruktør vil ha jeg skal arbejde mere udover de 50 dage betyder det ikke at jeg skal ha en kontrakt Jeg husker der var en skuespiller fra England, som arbejdede med mig.. en nær ven.. Ayub Kanbeen, (inder fra England, men som taler hindi) som osse arbejdede i Hill Street Blues senere. Vi lavede Idioten, vi genindspillede den film.. .. og jeg husker der var et skud, og.. du ved, stativet som vi sætter lys på her blir kaldt ghora, som betyder hest på hindi.. og nogen sagde: hent hesten, og han troede at han skulle til at ride på en hest.. så han begyndte at ringe til sin agent: de siger jeg skal ride på en hest.. ..er det inkluderet i kontrakten? Og damen sagde: nej, du flyver bare tilbage, du flyver tilbage.
Jeg ved ikke hvordan man rider på en hest, min instruktør siger jeg skal tide på en hest.., jeg rider på en hest.. det er ikke noget problem.. jeg brækker nakken og hvad forskel gør det.

Pigen er rædselsslagen for heste, heltinden... og hun sagde hun er skrækslagen for heste.. men vi elsker film så højt at vi vil gi vores sidste blodsdråbe for at lave dem.. vi tror på det, vi tror på det… vi bløder, vi slås vi blir sårede.. vi kan li vores film..
Det er en måde at leve op i Indien, det er den eneste form for underholdning i Indien.. det er det eneste der gir lettelse i Indien.. det er det vigtigste aspekt i Indien.

Det er det jeg der, denne hengivenhed.. som er fantastisk her.. I går hele vejen, I gør lige hvad I vil.
Fordi vi elsker det så meget, og i kærlighed er der ingen grænser.. så hvis vi vil gøre det, gå vi bare i gang og gør det.. og jeg vil endda sige at underholdning er blevet fashionabel og en stor industri de sidste fem år der (i vesten).. jeg tror underholdning vil blive den største industri, sammen med mikrobiologi og den slags.. men underholdning i Indien har været den største industri i de sidste 200, 300, 5000 år.
Underholdning er den største industri. Vi tror på det. Vi underholder hjemme, vores ægteskaber er underholdende, vores fødsler er underholdende, vores død’er er underholdende, vores livsstil er underholdende, vores undervisning er underholdende.. alt i Indien som vi gør har det grundslag.. du kan gå i Bombay og pludselig vil du finde folk der danser i gaden.. jeg tror ikke de gør det så tit i New York eller i Danmark.

Det ser du ikke.
Det ser du ikke. Disse fyre her de vil danse og du kan gå ind i enhvers hus og de vil gi dig noget at drikke og du kan danse med em o ha en fest og de vil ikke engang spørge dig om hvor du kommer fra.
De tar disse her enorme religiøse guder.. og smider dem i vandet og danser i ni dage, ti dage.. og bliver ved med at danse…og det er i hver eneste del af landet.. de tager farver over hele Indien og smider det på alle de møder, det hedder Holi.. de fyrer fyrværkeri.. ikke på den 4 juli.. de gør det på Diwali, de gør det nå som helst de er lykkelige, de gør det på deres lederes fødselsdag.. hvad som helst.

Hvorfor? Fordi vores liv… du ved 80%, 70 % lever under fattigdomsgrænsen eller lige omkring fattigdomsgrænsen.. og for dem, bare at få et øjeblik eller to af lykke er vigtigt
Og i Indien, når jeg spiller i film, og 80 eller 90% af folk når de laver film, de ved vi gir det til det menneske som måske kun har den lykke i livet.. dette kan være det lykkeligste øjeblik i hans liv.. han har ikke mad at spise, han har ikke et hjem at bo i.. så det er for folks lykke.. vi laver ikke film for forretning, ikke for at spille ind..

Hov hov!!
Ja, det hjælper osse.. ja vi ha brug for de penge til at lave filmene for, og vi skal nok sørge for at lave den forretning, men i sidste ende… derfor hengivelsen, derfor fantasien. Og de elsker simpelthen film, de fleste af dem. (filmfolket)
Så det er en meget anderledes leg... jeg har en masters i masse kommunikation, jeg ville være ingeniør måske.. jeg havde forretninger.. men mere end det ville jeg være skuespiller… og en masse mennesker.. som Shekar Kapur der forlod sit bogholderjob for at blive skuespiller i Indien. Så du har alle slags mennesker, som… så film er en meget meget vigtig del af livet.. og hvis det var så vigtigt i vesten osse.. jeg tror det er mere en forretning er.. det er derfor det er mere kalkuleret

For meget forretning, temmelig koldt.
Vores er mere fra hjertet... hvis de kikser so kikser de.
Så er der nogle filmmagere som har lavet den slags film de har lavet og gjort dem populære i Amerika og i Cannes og alt det der. Jeg bryder mig ikke om det. De sælger til dem noget som er så personligt. De fortæller en meget personlig historie til folk som kun værdsætter det, som du værdsætter at freak-in-act show:
Åh gud, de er så fattige.. th th th det er en fantastisk film.. de har ikke noget mad at spise, de har ikke tøj, de spiser råt kød, de har det helt forfærdeligt… de har elefanter.. Gud, de er så uuddannede. Jeg mødte én i England, som sagde: Indien har virkelig gjort fremskridt siden jeg forlod. I har ikke elefanter mere, I har lesbiske i Indien, jeg mener det er da et stort fremskridt. Han havde set Fire, tror jeg. Det var hvad fremskridt i Indien var for ham.
Det er ikke sandt. Jeg mener Indien er meget uddannet, vi har en forbløffende talentmasse, hvad enten det er computere og ethvert andet aspekt, men vi elsker bare det faktum... du ved, at vi tror på at vi vil give lykke til enhver

Hvordan har du det med denne masse der hele tiden vil på dig?
Vores er et meget befolket land, du kan ikke rigtig være uden mængden i Indien.

Det er noget andet, men..
Jah, jeg ved ikke. Jeg tror at hvis det ikke var der ville jeg savne det.. så jeg ser ikke ned på det.
Men imens jeg arbejder.. ja, jeg er nødt til at være lidt gemt væk fordi det spilder simpelthen så meget tid når folk stimler sammen omkring mig, og make-up blir ødelagt og den slags ting.. men det er dejligt at være kendt og anerkendt.
Du spurgte mig i begyndelsen hvad jeg elsker mest ved film.. jeg elsker alt ved film.. jeg elsker det faktum at jeg er stjerne, jeg elsker det faktum at folk genkender mig, jeg elsker det faktum at ikke kan gå på gaden, jeg elsker det faktum at jeg har brug for body guards, jeg elsker det faktum at jeg er nødt til at bo i min mors mave ( hans van), jeg elsker det faktum at jeg ikke kan være i masserne, jeg elsker det faktum at jeg ikke har et normalt liv. Jeg er meget lykkelig for det.

Du er meget elsket.
Jeg er meget elsket, ja, du får ikke så meget kærlighed nogensinde .. så hvis du har så meget kærlighed.. enten kan du ha så meget kærlighed, eller bare gå rundt og lave almindeligheder.

Kan du fortælle om Ashoka, filmen du laver her.
Denne film hedder Ashoka, den handler om den konges liv hvis symbol på hans kongelighed eller et af symbolerne han brugte, er vores nationale symbol, Ashoks hjul. På vores flag har du set hjulet med de 24 eger.. filmen er om ham. Han er en konge, historikere hævder han var meget brutal. Han dræbte en masse mennesker da han prøvede at erobre Kalinga, som er krigen vi skyder lige nu.. og efter han gjorde det, så han, lissom buddha, hvor meget sorg og ødelæggelse han havde forårsaget. Og han så ind i sig selv og indså at vold ikke er måden at leve på.. at dræbe brødre, udgyde blod ikke er hvad han ønskede at gøre.. så han gav afkald på al vold, på hans kongerige og blev buddhist munk, og han begyndte at bygge, og… han begyndte at sprede buddhas ord, buddhismen, ud over hele landet og i verden. Og det er derfor han bliver kaldt Askok den Store. Men vores periode handler om tiden lige før han blev stor, vores periode handler om tiden, da han måske klart var for den side han prøvede at erobre.. de kan ikke li ham, så vi tar den side ind osse. Vi tager også den anden side med, hvor han høre hjemme, Magadh.. og vi prøver at skabe en kærlighedshistorie den konflikt.

Jeg har en helt i dette land, du ved hvem. Jeg synes nogen skal fortælle om ham, siden ingen der ovre (vesten) kender ham.. so det skulle du gøre.. Mr. Amitabh Bachchan.
Mr. Bachchan er for os.. han er en meget stor stjerne, han er enorm stjerne, han er en meget strålende skuespiller, måske en af de største skuespillere I verden, mener jeg.. selvfølgelig når vores marked er hvad det er, er han ikke blevet eksponeret der (vesten), men han er.. jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive ham.. hvis han var ældre ville han være Indiens Marlon Brando måske, men han er som Clint Eatwood osse. Han er alt i een. Han står for den vrede unge mand, macho fyren, den smukke fyr, lapsen. Han spillede osse den slemme fyr i nogle film osse. Kvinder elskede ham, og han var en elsker. Han kan det hele.. komikerens rolle røg med ham, fordi det kunne han osse, så man behøvede ikke osse en komiker mere. (til at lave en sjov del i filmen). Han har en masse tro på hvad han gør, og jeg tror at det er det der gør ham til hvad han er. Og på dette tidspunkt er han en af de mest værdige, mest uddannede, mest præsentable skuespillere i vores tid. Og jeg synes at han faktisk ikke har fået hvad han fortjente, måske fordi han er født i Indien, men det tar ikke noget væk fra den han har udrettet, fordi hvis han havde været født i Amerika eller noget, er jeg sikker på at han ville blive betragtet som den største skuespiller i verden.

Han er af de bedste.
Åh, han er, men som du sagde, folk i Danmark kender ham ikke.. jeg tror der er masser af mennesker der er ikke har set ham, og jeg voksede på med hans film. Jeg blev født i 65, og 70erne og 80erne var den periode hvor han var den største stjerne. Han er min største stjerne, og jeg ville til filmen efter at have set Mr Bachchan, og heldigvis har jeg fået chancen for at arbejde med han for på det sidste. Og hvert øjeblik tilbragt med ham på settet, hver gang han taler, hver gang han spiller, er en stor lære oplevelse, og… det er ikke for sent, jeg ønsker at han bliver eksponeret til den vestlige film og laver nogle film der.