Interview med Mr. Manoj Desai, direktør for et biograf multicomplex Gaity-Galaxy, og for biograf Marahti Mandir. Begge i Bombay.
Interview’et er fra Dec. 2000, I hans kontor i Gaity-Galaxy. Kontoret er fyldt af gudebilleder, især af den oprindelige Sai Baba, Shirdi Sai Baba, som også overalt pryder hans biografer. Efter at have budt på chay( te) starter Mr. Desai med at højt Rolling! Action!!!
Mr.Desai
Vi kører 11 film og 28 shows pr. dag, med en stor indsats af min staff, mine kolleger.
Jeg har en anden film I mit liv, jeg er produceren af en meget kendt film Ghuda Gawah, med Amitabh Bachchan og Sri Devi. Den havde premiere i  1992, den var en stor succes på grund af kostume dramaet, og den var baseret på Afghanistan, vi skød i Afghanistan, vi have en masse anstrengelse med den film.
Efter den film have jeg travlt med at lave dette multiplex, og jeg gjorde det sidste år, jeg er først nu blevet færdig.  Jeg tænker nu på at gå ind i film i løbet af 2001.. producere film.
Hvordan er livet som biograf ejer?
Som biograf ejer er jeg stolt af mig selv, da det er min industri, som har givet os sådan en dejlig kultur. Det er en visa versa tradition.. hvad du end ser i samfundet reflekteres i film and hvad som helst du ser i film går til samfundet.. det er en cirkel, og vi fuldender cirklen.. og jeg er stolt af at sige at ve har en masse film om vores indiske kultur, som har kørt meget  succesfyldt i mange mange år.. såsom Aurat af Mehboob Khan. Senere blev den indspillet igen under navnet Mother India, (osse af  Mehboob Khan. Helle), legenden  Nargis var i den. Efter Mother India havde vi en anden meget meget god film.. det var en meget meget god periode for af lave film – og det var Mughal e Azam, af K Asif. After Mughal e Azam havde vi an masse film om vores indiske kultur.. det fortsatte, fortsatte, fortsatte.. til i dag
Jeg har i min Maratha Mandir en film kørende i de sidste fire år. Filmens navn er Dilwale Dulhanie Lee Jayenge.. det er DDLJ, så jeg er stolt af den slags film som går med vores indiske kultur og vores tradition.. vi havde en meget god film som Kuch Kuch Hota Hai , og en meget god film jeg kører i øjeblikket, Mohabbatein.

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

Vi har en familiefilm kultur, samtidig havde vi osse film for masserne.  Masserne betyder arbejderne, tekstilmølle arbejdernes, almindelig arbejdene som arbejder på vejene, arbejder i 12-15 timer, arbejder meget hårdt i deres sved.. for dem havde vi osse en meget dejlig film som Sholay, det var en film for masserne, og vi har haft en mase film fra min onkel Manhohan Desai.. såsom Amar Akbar Anthony, Naseeb, Coolie. Det er I disse film at helten er vist.. lisssom i Deewar, Yash Chopra’s.. hvor helten er vist som en almindelig mand..  og når den almindelige følges med heltens karakter bliver filmen et super duper hit.. og det gik sådan.. og en karakter kom ud af den film.. det var Amitabh Bachchan, som blev en person for samfundet, til samfundet og fra samfundet.

 

 

 

 

Nogen kommer. Mr. Desai kigger mod døren og kalder ud, og fortsætter så til mig

Mr. Desai:
HHan er den største personlighed på vores Hindi lærred

Skuespilleren kommer ind.. der hilses og introduceres

 

 

 

 

Mr. Desai:
Prem Chopra
En snak på Hindi går i gang.  De ordner deres sager, han går og Mr. Desai fortsætter med stor varme

Mr. Desai:
Han er en af skurkene med mest substans de sidste tyv år. Folk har lyst til at spytte på hans ansigt, han er sådan en god skuespiller at folk hader ham. Hans navn er Prem Chopra
..

 

 

 

 

Helle:
Stakkels mand

Mr. Desai:
Meget god mand, fra hjertet

Tiderne skifter, perioder skifter, kulturer skifter. Generatioer skifter. Der var en tid da helten sags selv, så kom tiden med play back sangeren.. der var en tid da der var en seperat cabarat danser som Helen i vores  Bollywood. Nu danser heltinden som en cabaret danser. Der er ingen  seperat cabarat danser, fordi nu er tingene forandrede fordi de nye generationer vil ha nindre tøj, mere krop. Jeg ved ikke hvad grunden er.. der var en sex appeal hos vores gamle heltinder som Madhubala, Meena Kumari, Nutan.. de plejede at fremtræde fuld påklædte i sarier og bluse, og de havde mere sex appeal end heltinden af i dag som åbner op for alt..  se, skønhed er til at ses, ikke røres, det er, du ved, princippet i vores kultur, men jeg troro ikke at alle mener det.. nu om dage er trenden forandret… mindre tøj, mere exponering og flere sange.. på den store måde…  traditionen er blevet sådan.. alle sange i Scweitz, Holland

 

 

 

 

 

 

 

 

Helle:
Ikke all, det er ikke retfærdigt

Desai:
Nej ikke retfærdigt, men vi har masser af steder i Indien som er smukke steder.. i Himachal Pradesh, Simla, Kashmir.. en masse steder.. i Kerala,  Kochin

 

 

 

Helle:
De blir osse brugt til sange, jeg ser det
.

Desai:
Men at skyde ude af  Indien er blevet en mode.. du skal ha mindste to, tre sange skudt i fremmede lande.. fint, uanset, det er kravet fra dagens generation. Tiden er skiftet fra dag til dag, og på samme måde gå det med filmene.. forandring.. der var en tradition med actionfilm. Så familiefilm, så actionfilm.. nu er tiden kommet hvor action og familiefilm går sammen.. de rejser sammen.. for eksempel er Mohabbetein totalt familie, Mission Kashmir er totalt action.. så tiden er blevet sådan. 

Om der er en ny revolution i lyd, har vi en ny revolution i billeder.. vores kvalitet, vores shooting, vores kamera har taget en meget god placering.. vi har en masse fremskridt i den teknologiske aspekt.. en person som Subash Gai, Yash Chopra.. en person like Adit Chopra, Karan Johar... de har allerede begyndt en ny revolution.. hvilken som helst filmkvalitet du ser nu er meget meget bedre and hvad vi havde i tidligere tider.. uden tvivl var  Mughal e Azam osse teknisk meget rig.. Parkeeza var meget rig.. men hvis disse sammen personer havde levet I denne tid, havde de teknisk kunnet gøre meget mere, fordi nu er ve teknisk meget meget rige.. jeg kan sige dette statement til dig, at i dag er Bollywood teknisk kommet meget tæt på Hollywood.. og jeg er sikker på and I am sure at om et par år vil vi være meget tæt.. meget mgeet meget tæt på Hollywood.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Helle:
Jeg synes I er bedre end Hollywood

Mr. Desai:
Mange tak Frue, jeg værdsætter at du tænker sådan om os.

Helle:
Fordi I har meget mere fantasi end Hollywood har, jeg synes det er meget mere elegant

 

 

 

Desai:
Jeg siger til dig: jeg værdsætter alle Hollywood film, men een ting er sikkert.. vi har mere sjæl i vores film, vi putter vores hjerte ind.. uanset hvad så lægger vi i det fra bunden af vores hjerte.. jeg siger ikke at sådan emotionelle film ikke er der (Hollywood)... der er en film som Stedmor, meget emotional film fra Hollywood, selv jeg græd under den film.. der er mennesker der laver meget touchy film i Hollywood, men vi er mere  touchy, fordi vores kultur berører hver dag, fra dag til dag.. vores kultur fortæller at det ikke er let hvis en pige render rundt med en een den ene dag, og en anden den næste dag og en tredje den tredje dag.. det er ikke tilladt i vores kultur.. vores kultur siger at du kan gå rundt som venner, men lad være med at give dig selv til det modsatte køn. Fordi du har kun den ene ære - for så vidt en kvinde angår – og det er karakteren.. en karakterløs kvinde blir ikke betragtet som en god kvinde i vores samfund, i vores kultur.. og du ser at reflektionerne af det altid kommer ind i filmen..

 

 

 

 

 

 

Jeg ved ikke med mine kolleger, men hvad mig selv angår er jeg men meget spirituel mand… du kan se mit kontor. Jeg er gudfrygtig mand.. jeg tror på gud.. jeg tror på en kraft jeg ikke har set, men han eller hun er der, beskytter os fra alle dårlige ting.. og jeg tænker på gange før jeg gør noget dårligt.. tro mig, jeg boede sådan et sted hvor ingen andre vil bo, men hvor der er en grund til at bo.. jeg boede i et middelklasse samfund.. der er en kremationssted. Hver dag når jeg går ser jeg en person død og taget ind.. og en dag er det mig.. så jeg tænker to gange før jeg gør noget dårligt mod nogen. Gør dig bedste for ikke at gøre noget dårligt mod nogen.. i din viden eller uviden. Hvis man gør det så velsigner gud os.
Men på samme måde er det med vores indiske kultur og vores indiske film. De (filmfolket) gør deres bedste for at vise alle gode gode gode ting.. men det er meget essensielt at vise slemme slemme slemme ting, såsom voldtægt af en 14 år gammel pige, 10 år gamle piger.. du vil sige, er det muligt her.. det er muligt. Vores kultur har forandret sig så meget, vores  sex har forandret sig så meget..  en mand – du ville tænke at den pige er som en datter for ham – han udbytter den pige, eller den pige er fattig, han betaler penge, og han leger med sådan en ung pige på 12 år, 10 år.. og det er skammelige handlinger i vores kultur..  som vi fortæller i vores film..

 

 

 

 

 

 

 

Helle:
I fortæller det meget

Mr. Desai:
Vi fortæller det meget. Prem Chopra spiller sådan en karakter, men han er en sød mand, men han spiller sådan en karakter, så hvad jeg vil sige er at vi viser to sider i vores Bollywood films, den ene, vores gode kultur, den anden, vores dårlige kultur, og på denne måde balancerer vi vores samfund så vel som vores film..   og folk værdsætter det.

 

 

 

 

Kan De forklare mig, Hr., hvorfor vi ikke kan få lov til at skyde på set
Meget god spørgsmål, meget godt spørgsmål Maam, og jeg beklager meget på mine kolleger producers  vegne..  hvorfor de gør det ved jeg ikke, men måske tror jeg at de tænker dette.. at de vil ha deres privatliv på deres sets, privatliv omkring en special sekvens som de skyder med helten og heltinden.. og grunden til ikke at ha dig på settet er at de har haft dårlige erfaringer.. sommetider skyder I folk og sælger det til en eller anden kanal (pirat)... jeg ved at du ikke gør det, tag det endelig ikke på dig.. der er nogle mennesker, som kommer her og siger at de vil lave en dokumentar.. og så sælger til en hvilken son helst kanal, så de viser optagelsen af x, optagelsen af y, optagelsen af z, og produceren blir vred..  så du ved, I sidste ende blir de gode mennesker også beskyldt på grund af den dårlige mennesker… så du kommer iblandt dem, det må være grunden.
Når man brænder sin tunge på meget varmt vand, tænker man to gange før man drikker meget varmt vand igen.
.