Interview med Indu Mirani, filmjournalist
Indu Mirani er hjemme i ethvert aspekt af hindifilm og anden indisk film
Jeg møder hende og vi snakker.

Indu Mirani:
Filmindustrien i Indien afspejler det expressive samfund som Indien er. I Indien er der sange til enhver lejlighed – til det første måltid, et barns fødsel, til alle slags selskaber, bryllup o.s.v.. Der er musik og dans til alle situationer. Indien er et expressivt land og  hindifilmen reflekterer dette.
Alt i hindifilm er Larger than Life. Vi er expressive i enhver relation som er afspejlet i hindifilm.

Fattigdom er hverdag for en kæmpestor del af den indiske befolkning. Det er et hårdt land at leve i for masser af mennesker. Når de går i biografen, har de ikke lyst til at se virkeligheden og det de lever hver dag.

I tre timer vil de gerne forestille sig at ”dette er mig der kæmper mod det etablerede samfundssystem”. Der er masser af escapisme. I tre timer er de flyttet væk fra elendigheden i deres eget liv, de pink og blå farver som han ikke ser ret tit i sit eget liv.

Der er altid en mandlig helt. Han er helten fordi han altid skal redde noget – enten landet eller heltinden. I den klassiske film får helten heltinden.
Helten må gå gennem en masse trauma og problemer. Når han endelig vinder er følelserne  Larger than Life. Og alt er udtrykt Larger than Life. Fotografer og alle andre arbejder Larger than Life.
Ingen heltinde kan sælge billetter.
Manden må være den som tar sig af tingene i filmen.

Vi laver osse realistisk film men det er film for et meget anderledes publikum end hindifilmen. Masserne vil væk. Og det er nødvendigt at de går hen og ser filmen igen og igen, fordi budgettet er så højt. Det er nødvendigt at filmen kan lides af masserne.
Publikum lærer en masse fra tv. De vil ikke ha formulafilm som de plejede at ville. Der er nødt til at være en historie og en grund for udviklingen i en film. Den traditionelle hindifilm med store budgetter og store stars, sange og danse vil stadig være der – men  der vil altid være en årsag til sangen og dansen. Og sådan har det ikke altid været
Der er en udvikling mod mindre budgetter og andre film, men det er nødt til at være enten den store traditionelle hindifilm eller art filmen. Ingen film midt imellem kan klare den i biograferne. Sangene er nødt til at komme ud af historien. Der er et uddannet publikum som kræver mere af historien og motiveret sang og dans.

Der er tre ting som inderne er passionerede omkring: religion, stars og cricket. Og hvis du er i stand til at kombinere disse faktorer, har du en succes. Stjernerne bliver studeret og kopieret. De er en salgs rollemodeller.
Amitab (Bachchan) var syg og folk gik 500 km baglæns og sagde bønner for hans helbredelse.

Der er ingen kysseri og sex, men stadigvæk er det meget sensuelt. Den yndefulde koreografi er meget sensuel og der er mange måder at udtrykke sensualitet på. Pigen kan ha hvidt på og gå under vand, hvilket gør hendes krop meget synlig. Og du ka lade helten og heltinden komme meget tæt uden berøring – og stadig lade ting forstås. Der er måder at lade håret dække heltindens ansigt o.s.v.
Der er en meget stram cencur kodex I Indien, men hindifilmen har udviklet et sprog som kommer omkring det kodex og stadig udtrykker sensualiteten. Der vil aldrig være utvetydige sex scener fordi det er imod vores kultur og arv, men så er sangene og dansene en måde at komme omkring det på.  Det er meget attraktivt og publikum bruger deres forestilling og oplever sine indtryk individuelt. Det skaber et interaktivt publikum. Han kan drømme om sin veninde – eller pigen han er forelsket i. Hvis den fyr på lærredet kan få den pige – så kan jeg osse!

Pigen (stjernen) mister sin tiltrækning fordi du ikke længere kan drømme om hende når hun blir gift, eller når hun har en fast kæreste, selvom en mand kan være både ægtemand, far eller bedstefar. Det er derfor skuespillerinderne gifter sig hemmeligt og aldrig kan tale om deres mand eller kæreste/r. Han vil altid være en hemmelig del af hendes liv. Hun lever et liv på løgn – et dobbeltliv.
Selvfølgelig kan dette kun køre for en tid – for at forlænge hendes karriere. Skuespillerinderne er styrede af andre ting end skuespillerne. Hun kan lyve om sit ægteskab – og benægte det, men så snart hun bliver gravid er hendes karriere ovre. Og det er endnu værre at få et barn udenfor ægteskab end at være gift. Hun kan være nok så talentfuld – så snart hun er involveret kommer hendes karriere ikke længere.
Piger må blive langt mere uafhængige.

Manisha Koirala
Meget smuk og meget god. Men hun er ikke deroppe længere.
De kvindelige skuespillerne har et kort liv i hindifilm. De taber status meget hurtigt. Men du kan altid være sikker på at hvis du engagerer hende i en produktion vil du altid få en god  performance. Og hun siger ja til produktioner ingen andre skuespillerinder ville involvere sig i, film der afglamouriser hende, hvor hun spiller en fattig pige og den slags ting.
Men du ved at hvis hun er med, er hun meget engageret i sit arbejde.

Shah Rukh Khan
Han er enhver piges drømmemand og enhver mors drømmesøn. Han er den mest populære skuespiller i Indien. Han er meget charmerende og med en stor energi. Han er en fremragende skuespiller og han har ikke noget imod at bryde regler. Men han har eet problem, han spiller  Shah Rukh i hver film. Nu har han brug for at vokse ud af den rolle og begynde at spille andre karakterer end Shah Rukh Khan.