UK page    

SYNOPS

HALALABAD BLUES

Et melodrama om et sammenstød

Kari er en af disse, lidt hårdtslående, selvstændige single piger der er vant til klare sig selv,  bestemme selv og styre rundt med andre - sikkert osse de mænd hun har kendt.

Hun er fotograf. Stift fokuseret på honoraret laver hun  pack-shots,  ugebladsbilleder, o.lign.,  men hun har osse sit eget projekt, en fotobog med mennesker. Således møder hun Cengiz, en ung tyrker.

Under fotoarbejdet i Cengiz’ familiebutik opstår en erotisk gnist mellem dem. Men da Cengiz fortæller at han er gift og har  2 børn skal Kari ikke i nærkontakt overhovedet. Det kommer hun dog, for Cengiz’ forførermetode er noget anderledes end hun er vant til. I modsætning til Kari ser Cengiz ingen problemer i et forhold. 

Cengiz’ kone Yasemin er i Tyrkiet for at hjælpe med at passe Cengiz’ syge far. Han bor hos sin onkel, tante, farmor, fætter og kusine.

Karis veninde Merete er brevkasseredaktør på et dameblad - et job hun hader. Meretes begejstring for Karis forhold til Cengiz er til at overse. Hun har nemlig sine egne erfaringer med en tyrkisk kæreste, og de har ikke efterladt hende imponeret.

Forelskelsen blomstrer mellem Kari og Cengiz, men vil de virkelig have hinanden? Begge er i besiddelse af stor dobbeltmoral, og de har stigende konfrontationer, om muslimsk adfærd kontra dansk og indvandrernes holdning til og omgang med det samfund de nu er kommet til. Kari bliver, modstræbende,  tvunget ud i at forholde sig til disse ting.

Cengiz rejser pludselig til Tyrkiet hvor hans far er døende. Imens han er væk lever de i høj grad hver deres liv. For Cengiz’ vedkommende sammen med familien og mændene i tehuset. Samlivet med hans kone har sine gode og dårlige dage som alle andre forhold - bortset fra at Yasemin er vred over hans forhold til denne ”danske luder”. Hun ved det altså uden at nogen har fortalt hende det. For Karis vedkommende er projektet hendes fotobog, samt at få Cengiz ud af systemet. Men da han en dag igen står foran hendes dør, kan hun ikke sige nej.

Efter sin fars død må Cengiz ordne sine familiære forhold og familien presser på. Yasemin, nu gravid, og sønnerne må tilbage til Danmark.

Selvom Kari hele tiden har kendt til Cengiz’ familieforhold, kommer det alligevel som et chok, da han fortæller hende at nu kommer Yasemin. Det kommer til et opgør på flere planer.

Cengiz´  fætter Tufan er driftig. Foruden at have en veludviklet sans for kvinder, har han forretninger kørende med pakistaneren Kabir. Yderligere ligger han i med Kabirs smukke søster Sobia. Dette bliver fatalt. Pludselig er hans liv i fare, og som følge af familieskabets tætte karakter er Cengiz automatisk involveret. Som følge af Karis svaghed for Cengiz blir hun det osse  - og blir dermed for altid skæbnebundet til hans familie.

     DK-side-----