Santosh Sivan

Kan du fortælle os om Asoka the Great, filmen du laver og om hvorfor du laver den.
Faktisk er Askoka meget en del af den indiske psyke, Ashokas symbol er osse på vores indiske pengesedler.. og mere end det, er han et af de første mennesker der spredte buddhismen, og osse den første konge der indså hvad krig gør ved folk, uskyldige folk, og besluttede at han ville forandre sig. Han transformerede faktisk sig selv fra Chunt Ashoka som betyder slemme Ashoka til Dharma Ashoka som betyderAshoka som

gør det rigtigt.. en der har nået et vist stadie.. så han gjorde det hele efter denne Kalinga krig som vi portrætterer her. Efter det blev han hvad du kalder en.. en fredsprofet.. og han ønskede at udbrede buddhismen over hele landet.. så han begyndte det hele, du ved.
Det er osse gennem det at Indien blev mere eller mindre et moderland efter det, moderland i den forstand at det aldrig ønskede at føre krige .. du ved hvad jeg mener.. det er lisssom i vores hjem.. hvis et barn kommer i slåskamp, så siger far eller mor, ok lad være med at slås, bliv hjemme.. vi opilner faktisk aldrig folk, du ved til konfrontation.. måske et farland (fædreland, termer, han- og hunkøn) ville være mere.. som Tyskland som gerne vil angribe. Så det er grundlæggende det præcist modsatte af det.

Så da jeg gik i skole faktisk, der havde jeg en lærer som altid plejede at spille hvordan han (Ashok) slog Kalinga folket, og til slut hvordan han tænkte over alt hvad han havde gjort.. han plejede at spille hele dette scenarie som jeg syntes var meget interessant.. så det har faktisk et eller andet sted siddet i mig at jeg skulle lave en film… og jeg besluttede at lave en film.. i Bollywood, som faktisk er et råt navn synes jeg.. det er faktisk en fantastisk slags industri som gør en masse for en masse forskellige slags mennesker.

Et eller andet sted tror vi alle sammen på traditionen i indisk filmmageri.. det er en tradition som lever med os fordi vi er fascinerede af sange.. jeg mener, det er næsten som at sige at hvis du går til bøn er det en sang.. en bøn er en sang, du ved... og de fleste af os relaterer os faktisk til noget større.. i form af en nynnen, en melodi, en sang, den summer i dit hoved.. og selv hvis du vil ha noget sjov og går på diskotek… så i vores land behandler vi meget sange som en del af fortællingen.. og vi har ingen skrupler med at forsvare det.. eller jeg synes det er fantastisk.. og jeg mener virkelig at… når folk går i biografen at det er noget de ser frem til… og det er vores tradition.
Så i denne film osse, selv om den historiemæssigt og indholdsmæssigt ikke er den typiske Bollywood film.. hele den traditionelle stil i indisk filmmageri ville jeg meget gerne ha skulle være der… fordi jeg nyder at se det, så jeg skal ha det

Kan du fortælle om dette kæmpe store set up her (hundredvis af heste, elefanter, kameler, tusindvis af mennesker o.s.v.)
Ja vi har virkelig et stort set-up her. Nu om dage kunne vi selvfølgelig ha gået ind for special effects hvor vi multiplicerer og vi har resurserne, men jeg tænkte at de kunne være meget interessant at gøre det på den virkelige måde, fordi jeg føler virkelig at folks tendens her, du ved, med at efterligne det som er blevet lavet i vesten – fordi de prøver altid på at eftergøre noget som er blevet laver der – så jeg prøvede på at komme ud af det også og komme ind i den virkelige action og følelse og det hele, og vi har resurserne, det er ikke at vi ikke har resurserne til at ha sådan noget kørende, og du føler virkelig at du er et slag når du skyder på den måde, du ved. Sommetider er det meget vigtigt når du har folk der skal slås i sådan en stor målestok, at de osse føler mægtigheden i situationen.. det er som hvis jeg var sanger og jeg pludselig ville synge en sang og jeg sang en sang på et sted som rent faktisk er et virkeligt sted, hvor nogle store sangere plejede at synge. Så føler du, du ved, der er en slags følelse du har.. så jeg ønskede at skabe sådan en følelse, så at folk som spiller i den, osse er meget ladte omkring det.

Og jeg hører at fighterne er professionelle
Det er jo et stort land og vi har meget meget forskellige stater med meget meget forskellige kulturer og sprog og alt muligt, fordi Indien er kun forenet af måske religion og alle disse mennesker.. konger, som Ashok og mytologi og alt det der.. så vi har en repræsentation af fighters, fordi det er fra Indien – lissom buddhismen osse - the martial arts (kampsport) kom også fra Indien, så vi har de originale kampsports folk.. som Kalari’erne (folk fra Kerala), som Paiko’erne fra Orissa og Manipuri Assameserne, du ved. Så vi har alle disse forskellige slags regioner, fordi hele filmen har osse folkekunsten fra disse steder, sangene fra disse steder, så de er alle kombinerede her for at give et bredere billede.
Så vi har folk, og endog folk som arbejder på filmen, fra alle stater, nogle af dem forstår ikke engang hindi.
Det er mere end en træning, det er mere som en hengivelse til kunsten, fordi deres forældre har været involveret i det, så de har startet med at lære fra dem, så det er blevet en tradition og de prøver at holde deres familietradition oppe. Det er sådan med de fleste af disse ting, specielt når det har at gøre med kunstformer, fordi hele kunstens ide er udledt af hengivelse, fordi sangene er sunget for hengivelse og alt er gjort for hengivelsen. Så vi har et ordsprog hvor disse traditionelle kunst former blir udført: du behøver ikke et publikum, du behøver bare en flamme, du ved. Så det er en hengivelse det meste af det, så det kan være en prisen af gud, og det kan også gøres alene.. så disse mennesker har holdt det i live og i dag er alle meget omhyggelige med at vedligeholde vores kultur.. så jeg synes mere og mere blir gjort for at løfte det op.. så jeg synes det er meget interessant når du lægger alt det i en film, hvilket ikke så sjældent blir gjort, så vi prøver at integrere alt det i filmen

Fortæl os om dine arbejder, dine andre arbejder. Jeg har set nogle af dem, dine arbejder som filmfotograf, og jeg har set Terrorist, men folk derhjemme ved ingenting.
Faktisk lavede min far en masse film, han er stadig filmmager, så som barn plejede jeg at rejse med ham alle mulige steder, og jeg opdagede alle disse ting som jeg bruger i filmen nu. Så jeg plejede at rejse en helvedes masse rundt i landet, og jeg tænkte at det var meget interessant, fordi uden egentlig at indse det, fik jeg faktisk en masse første hånds information, som du har fået ved at komme her, du ved hvad jeg mener.
Så, som sædvanlig, kom jeg selvfølgelig på et akademi, jeg kom på filminstituttet i Puna, hvor jeg fik anden hånds uddannelsen, hvor du så en masse film sammen med folk der var ligesindede og udvekslede noter, ideer.. kopierede.. he he, du ved alt det.. og så senere, på et stadie indså du at du vil lave ting for dig selv. Du prøver ikke på at gøre indtryk på nogen… du vil bare gerne vide hvad der virkelig er dig, hvad det reflekterer. Og jeg har været heldig, fordi som filmfotograf har jeg arbejdet med forskellige instruktører.. en af mine favoritter er Mani Ratnam som jeg har skudt fire film for. Så har jeg lavet Priyadarshans film, og en masse, en hær, af andre film, du ved, forskellige instruktører og den slags.
Så på en eller anden måde har jeg osse lært fra disse folk, men når jeg vil lave noget for mig selv, vil jeg ikke putte alt det ind i min film. Jeg vil lave en film som er mig selv faktisk, så jeg lavede en film hvor jeg tog alt det væk jeg havde lært, fordi jeg havde altid skudt i en kunstig tøjle, så jeg besluttede at jeg ville lave en film i en virkelig tøjle. Så jeg gjorde alt det jeg ikke kunne gøre når jeg skød for andre og jeg lavede Terrorist, og så lavede jeg en masse børnefilm, som alle sammen var med børn og ingen kunstnere. Du ved.. alle sammen var nye, nye slags mennesker i filmene.

Og selvfølgelig var Terrorist meget god for mig fordi jeg havde en skytsengel, en amerikansk skuespiller John Malcovitz, som så filmen i Cairo og gav den alle priserne. Så præsenterede han den faktisk over hele US, og senere har han osse promoveret filmen og den er udkommet i 20 lande, og skuespillerinden i den, hun hedder Aisha lavede en masse udenlandske film, hun er også i Star Wars og den slags ting.
Men den har osse givet mig en masse eksponering.. så nu har men repræsentation.. en agent, en sagfører og alt det, i LA, så men får en masse manuskripter at læse fra Hollywood, men jeg tænkte at jeg ville lave denne film, fordi jeg tænkte, jeg vil lave en film med meget traditionel indisk historiefortælling og præsentere den som af film af vores, og måske kan jeg få den ud i Europa og alt muligt… og måske blive accepteret som vi er.. ikke give køb og sige: ok I kan ikke li sange, så vi har ikke sange.. nej, vi har sange.. se om du kan li det. Det er på den måde

Så jeg ville ikke, bare sådan, springe ind i en slags film som jeg ikke kunne relatere til, fordi jeg har altid ønsket at lave en film som er meget indenfor den indiske historiefortællings tradition, som selvfølgelig er med sange, masser af følelser, virkelige mennesker, du ved hvad jeg mener, meget virkelige følelser, hvad en søn føler for moderen, alle slags følelser, med alle sangene, og virkelig er noget der bevæger folk, og en inder kan relatere til meget let.
Så jeg tænkte at lave denne film sådan, og måske præsentere den for et vestligt publikum, som måske vil reagere eller prøve at forstå… og jeg er sikker på at hvis det hele er stærkt nok, så bliver du involveret i filmen, og når først du er involveret i filmen, så tænker jeg det er all right

Og jeg ville osse skyde denne film, fordi den handler om overgange. Jeg ville skyde på en sådan måde at jeg bringer alle årstiderne til live.. som vi har skudt i tåge, som er den blødere side af ham, i regn som er den romantiske side af ham. Så har vi skudt på et tidspunkt da der var kun dug, og så har vi skudt når det var vinter, sommer. Og så dette her, solen er virkelig hård, det er da han blir denne umulige erobrer, som vil erobre. Så vi har prøvet osse at relatere til de forskellige årstider, så filmen starter med alt frodigt grønt og tåge og blødt lys og.. så bliver alting hårdere og du ved, sådan noget… som vi prøver på at gøre, fordi som filmfotograf ønsker jeg osse at være i stand til at fortælle det længselsfuldt, drømmeagtigt, på en bestemt måde, fordi jeg altid tænker.. du ved, folk bliver påvirkede af tiden på dagen, også fordi den person du normalt er om dagen ikke er hvad du er om natten… ting forandres en masse… en masse beslutninger du tager om natten, tro ikke på dem... (han griner)... nej, du blir osse bange.. du ved, sommetider… om natten… du synes du hørte en lyd og du er en smule… og alle den slags ting begynder at køre. Så jeg har altid tænkt at det ville være interessant at relatere… faktisk i Terrorist har jeg også gjort det sådan.
Sindet er som vand. Det kan komme sådan, som et vandfald, eller det kan være statisk, som en pool, og det kan være som vanddråber.. så jeg prøver at relatere på den måde somme tider. Yeah.

Om Shah Rukh Khan, producenten og stjernen på Ashoka den Store.
Faktisk da jeg planlagde at lave denne film, fordi jeg er fra Trivandrum, sydindien, (han mener at han kommer fra et helt andet “land” end Shah Rukh, en helt anden verden og filmverden), så jeg fik en chance for at arbejde med ham da jeg lavede denne film Dil Se (af Mani Ratnam), hvor vi rejste rundt i Indien, skød her og der og alt det der… så jeg tænkte at denne mand vil være i stand til at bringe denne karakter, Ashok, til live… som egentlig er om overgange, forandringer en mand går i gennem. Han er født meget ren, så blir han korrupt og så blir han ren igen. Så jeg tænkte hele tiden på at denne person (Shah Rukh) kunne gøre det, og han var sød nok, da jeg gik til ham med denne ting.. han producerer også filmen ved du, så det har fungeret ret godt synes jeg og han er en meget interessant person at arbejde med på den måde.

Helle:
Gir sig selv meget

Santosh:
Ja, han gir sig selv meget. Ikke kun det. Jeg synes han putter en masse.. yeah… han vil osse gerne lave noget anderledes.